A description of the image

Smilende receptionist søges til dynamisk hverdag – oplagt sabbatårjob!

Har du et sabbatår eller to, og har lyst til at få værdifuld erfaring fra en professionel virksomhed, og hvor din indsats er med til at skabe en god stemning og sikre en smidig drift? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en engageret og serviceminded receptionsmedarbejder til vores team. Vores reception er det første møde for både vores kunder, leverandører og gæster, og derfor er det afgørende, at du trives i et dynamisk miljø, hvor du kan håndtere mange forskellige opgaver med et smil på læben.

Dine arbejdsopgaver:

  • Byde velkommen i receptionen og modtage gæster med professionel og imødekommende service

  • Daglig håndtering af telefonen og besvarelse af henvendelser

  • Diverse koordineringsopgaver, b.la. booking af firmabiler osv.

  • Booking af kurerforsendelser til bl.a. Østen

  • Hjælp med bogføring og kontering af bilag

  • Udbetaling af kontant valuta

  • Forskellige ad hoc-opgaver rundt i virksomheden, herunder:

    • Klargøring af kollektioner

    • Arkivering af dokumenter

    • Oprydning i showroom, mødelokaler og på kontoret

Dine kvalifikationer:

  • Har afsluttet gymnasiet eller tilsvarende og måske i gang med et sabbatår

  • Serviceminded, imødekommende og udadvendt

  • Struktureret og detaljeorienteret

  • taler og forstår engelsk og gerne tysk

  • God til at håndtere flere opgaver samtidigt og bevare overblikket

  • Positiv og løsningsorienteret

Du behøver ikke have mange års erfaring - det vigtigste er din indstilling, dit servicegen og din lyst til at lære.

Det vigtigste er at du trives i en hverdag med mange bolde i luften og kan bevare roen, selv når det er travlt. Du motiveres af at skabe gode oplevelser for alle, du møder, og tager ansvar for dine opgaver.

Ansøgning

  • Arbejdstid: Fuldtid

  • Tiltrædelse: Efter aftale (snarest muligt)

  • Ansøgningsfrist: Snarest muligt – vi behandler ansøgninger løbende

Send din ansøgning og CV i dag til jobvejle@dkcompany.com med emnefeltet ”Receptionist”.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kate Jakobsen på +45 21170726

Vi glæder os til at høre fra dig!