
Konstruktør til Culture
DK Company – Ikast
Vil du arbejde tæt på både design og produkt – og være med dér, hvor idéer bliver til færdige styles? Culture-teamet hos DK Company søger en erfaren og ambitiøs konstruktør, der trives i et kreativt miljø med højt tempo, stor faglighed og plads til både ansvar og indflydelse.
Du bliver en del af et engageret produktteam bestående af design, indkøb og konstruktion, hvor samarbejde, faglig sparring og selvstændigt drive er en naturlig del af hverdagen.
Dine arbejdsopgaver
Som konstruktør hos Culture vil du arbejde bredt med produktudvikling fra idé til færdigt produkt:
Opstart af nye styles, herunder udarbejdelse af målskemaer og konstruktionsvejledninger
Produktmodning: opmåling af prøver, fitting på model og giner samt pasformstilretninger
Tegning og tilretninger i Illustrator samt kommentering og instruktion af prøver
Løbende dialog og sparring med leverandører
Vi forestiller os, at du
Er uddannet konstruktør og har et par års erfaring fra modebranchen
Har stærk forståelse for pasform, proportioner og produktionsmetoder
Arbejder sikkert med målskemaer og gradueringsprincipper
Er struktureret, detaljeorienteret og vant til at arbejde effektivt i en travl hverdag
Har erfaring med PDM – gerne Navision og/eller Bamboo Rose
Behersker engelsk flydende i både skrift og tale
Har en naturlig interesse for mode og følger med i trends og markedsudvikling
Bidrager aktivt til teamet – både fagligt og menneskeligt
Din profil
Du har sikkert allerede opbygget solid erfaring som konstruktør og ønsker nu at tage næste skridt i en rolle, hvor du kan få mere ansvar og reel indflydelse på produktet. Du er professionel, kvalitetsbevidst og passioneret omkring pasform og formgivning. Som person er du positiv, engageret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt. Du motiveres af udvikling, både fagligt og personligt, og trives i et miljø med høje ambitioner og stærkt samarbejde.
Vi tilbyder
Et spændende job i et passioneret og fagligt stærkt team
En hverdag med høj grad af samarbejde, sparring og kollegial feedback
Et arbejdsmiljø med fokus på både trivsel, udvikling og professionalisme
En stærk feedbackkultur, der prioriteres i hverdagen
Et socialt og engageret team med både faglige og sociale arrangementer
En arbejdsplads med en god balance mellem yngre talenter og erfarne profiler
Lønpakke efter kvalifikationer inkl. Vilkår i ht. Overenskomst v/Teknisk Landsforbund
Ansøgning og kontakt
Lyder stillingen som noget for dig, så send dit CV og ansøgning til jobs@dkcompany.com mærket “Culture Konstruktør”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Brand Director Lars Grundahl, tlf. 40 89 68 78 / lfl@dkcompany.com
Konstruktør Malene Madsen, tlf. 22 38 49 55 / mam@dkcompany.com
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – senest 01.02.2026 (samtaler afholdes løbende)
Tiltrædelse: Hurtigst muligt – vi venter gerne på den rette kandidat
Arbejdssted: Ikast
Arbejdstid: 37 timer ugentligt
DK Company A/Ser en dynamisk og vækstorienteret international virksomhed med passionerede mennesker, der ønsker at gøre en forskel. Produktporteføljen er bred, og mulighederne er store. Der designes, produceres og distribueres mellem 4 og 8 kollektioner årligt fra hver af de 25 brands til 18.000 engroskunder, Online partnere og egen web samt 250 helt og delvist ejede detailbutikker.