
Drømmer du om en rolle, hvor du kan kombinere din passion for sociale medier, mode og kreativ content creation? KAFFE søger nu en marketingassistent, der er klar til at lære og vokse i et energisk marketingteam.
Din rolle i teamet
Du bliver en del af et spændende og dynamisk hus, hvor vi arbejder dedikeret sammen om at drive den positive brandudvikling. I samarbejde med resten af teamet vil du få en rolle, hvor du kan opbygge erfaring inden for sociale medier, influencer marketing og content creation.
Jobbet
Som marketingassistent vil du spille en central rolle i KAFFEs marketingaktiviteter, og dine opgaver vil bl.a. bestå i følgende:
SoMe: Vær med til at planlægge og skabe indhold til vores sociale kanaler. Du vil stå for content creation og vil også selv være foran kameraet, når vi har behov for autentisk og personligt indhold, der engagerer vores community. Derudover vil det være din opgave at besvare DMs og kommentarer samt sikre engagement med vores følgere.
Influencer marketing: Opbygge og koordinere samarbejder, style-selections og send-outs med relevante influencers i overensstemmelse med KAFFEs kampagneflow og specifikke produktfokus.
Fotoskydninger: Du bliver en del af både forberedelsen, eksekveringen og post-produktionen af vores fotoskydninger, hvor du vil supportere KAFFEs øvrige marketingteam.
Captions og annoncetekster: Det vil blive din opgave at udvikle og skrive fængende og inspirerende tekster i KAFFEs tone-of-voice på både engelsk og dansk.
Praktisk assistance: Vær klar til at give en hånd med praktiske opgaver, som kan variere fra dag til dag – hvad enten det er forberedelse af kampagnemateriale, hjælp til events eller andre ad hoc-opgaver.
Rollen vil passe godt til dig, hvis:
Du er en teamplayer, der bidrager med et positivt sind og en faglig professionalisme.
Du har stor interesse for sociale medier og er opdateret på de nyeste trends inden for Instagram, TikTok og LinkedIn. Det er desuden en fordel, hvis du kan klippe og redigere videoer i f.eks. CapCut.
Du er komfortabel med at stå foran kameraet og har en naturlig sans for visuelt udtryk og indholdsproduktion.
Du er en stærk kommunikator, der kan skrive fængende og velformulerede tekster på engelsk.
Du har et skarpt visuelt øje og sans for æstetik.
Du er en initiativrig “go-getter,” der tager ansvar og arbejder struktureret.
Du har en relevant uddannelse inden for branding, kommunikation eller lignende.
Du ønsker at være en del af modebranchen og ser dette som en mulighed for at udvikle dig og opbygge dine kompetencer inden for marketing og brand-building.
Praktiske detaljer
Arbejdssted: DK Companys hovedkontor i Ikast.
Fordele: Fleksibelt arbejdsmiljø, pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og medarbejderrabat på alle DK Companys brands.
Rejseaktivitet: Forventes i forbindelse med fotoskydninger, messer og kollektionslanceringer.
Arbejdstid: 37 timer pr. uge. Løn efter kvalifikationer.
Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og gerne noget visuelt der understøtter din stil/æstetiske sans (f.eks. i form af et visuelt moodboard, link til egen IG/TikTok platform eller portfolio) til jobs@dkcompany.com og skriv “Marketingassistent KAFFE” i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Annelene Overbye på ALO@dkcompany.com.