
DESIGNER – BARSELSVIKAR
KAFFE | Ikast
Brænder du for Fashion, trends og stærke visuelle universer?
Hos KAFFE søger vi en kreativ designer med et skarpt øje for detaljer og god fornemmelse for, hvad der rører sig.
Du får mulighed for at sætte dit kreative aftryk på kollektioner, der rammer både brand og tidens trends.
KAFFE er et etableret skandinavisk Fashion brand med fokus på feminine, moderne og kommercielle kollektioner. Vi arbejder tæt sammen på tværs af design, indkøb og salg, og vi leder efter en designer, der både har et stærkt kreativt blik og en god kommerciel forståelse.
Rollen
Som designer bliver du involveret i hele processen – fra de første idéer og trendretninger til den færdige kollektion. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af designteamet samt vores buying- og sourcingfunktioner.
Dine primære opgaver vil være følgende i tæt samarbejde med det øvrige designteam:
Udvikling af styles til 6 årlige kollektioner i tråd med KAFFEs DNA og kommercielle retning.
Research af trends, farver, prints, materialer og nye silhuetter.
Udarbejdelse af moodboards, farveretninger og designoplæg.
Design og udvikling af styles på tværs af relevante produktkategorier.
Udarbejdelse af arbejdstegninger og design-specifikationer
Opfølgning på samples, fittings og løbende produktjusteringer
Tæt samarbejde med indkøb, sourcing og salg omkring kollektionerne
Du skal have erfaring med udarbejdelse af prints.
Bidrage med nye idéer og samtidig have blik for bestsellers, prisniveauer og markedets behov
Sikre en god balance mellem
trend, nyhed og stærke kommercielle styles
Deltagelse i præsentationer og salgsmøder
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant designuddannelse og erfaring fra modebranchen. Du kan arbejde selvstændigt, men trives samtidig i et team, hvor idéer udvikles i tæt samarbejde.
Det er vigtigt, at du har en stærk kommerciel forståelse. Du følger trends og kan spotte nye muligheder, men forstår samtidig, hvordan inspiration omsættes til produkter, som vores kunder har lyst til at købe og bruge.
Derudover forestiller vi os, at du:
Har et stærkt visuelt og kreativt blik
Har god forståelse for pasform, kvaliteter, farver og detaljer
Kan arbejde struktureret med flere kollektioner og deadlines samtidig
Er nysgerrig og følger udviklingen i markedet
Er god til at samarbejde på tværs af funktioner
Har erfaring med relevante designprogrammer, herunder Adobe Illustrator & Photoshop
Kendskab eller nysgerrighed på branche relevant AI
Kommunikerer sikkert på engelsk både i skrift & tale
Erfaring med womenswear og kommercielle fashion brands vil være en fordel.
Det tilbyder vi
Du bliver en del af et engageret team med højt tempo og stor passion for produktet. Du får mulighed for at sætte dit præg på KAFFEs kollektioner og arbejde tæt sammen med dygtige kolleger på tværs af organisationen.
Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid med arbejdssted i Ikast.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Send din ansøgning, CV og gerne portfolio til jobs@dkcompany mrk. Designer Kaffe, for yderligere info kan design manager Heidi Lyhne kontaktes på tlf. 22 22 04 26
Vi glæder os til at høre fra dig.