Til at styrke vores designteam søger vi en struktureret og passioneret design assistent.
KAFFE er i en rivende udvikling og vi søger derfor en assistent til at indgå i vores kreative designteam.
OM DIG:
Du nyder at arbejde koncentreret med specifikke opgaver, samt at følge disse helt til dørs og i mål. Du har et skarpt øje for kommercielt design og sans for detaljen. Du er struktureret og systematisk af natur og i din tilgang til at arbejde med design. Vi forventer, du har en stærk sans for farver og farvekombinationer, samt et kreativt øje for design og trends.
Du befinder dig godt i et arbejdsmiljø med højt tempo og faste deadlines. Du har højt humør og er villig til at gå den ekstra mil, når travle perioder kræver en ekstra indsats.
ARBEJDSOPGAVER:
Oprettelse af styles, herunder rentegning i Illustrator
Oprettelse, tilretning og opdatering af styles i Navision
Udarbejdelse af farvekombinationer
Ansvarlig for udarbejdelse af farvekort
Godkendelse af metervarer og farver til salgsprøver
Opsætning og opdatering af kollektionsoversigter
Diverse designrelaterede ad hoc-opgaver
KVALIFIKATIONER:
Du har erfaring med både Photoshop, Illustrator og Indesign
Du har en relevant uddannelse indenfor Design
Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale
Kendskab til Navision er en fordel, men ikke et krav
VI TILBYDER:
Løn efter kvalifikationer. Et spændende og udfordrende job i en kreativ Designafdeling på et brand, i en spændende udvikling. Du kommer til at indgå i en uformel organisation, hvor humor og direkte feedback vægtes højt i hverdagen. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
ANSØGNING:
Hvis dette har vakt din interesse, bedes du sende din ansøgning med foto til Design Manager Heidi Lyhne på jobs@dkcompany.com mærket ”Designassistent KAFFE”. Vi indkalder løbende ansøgere til samtale i det vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Heidi Lyhne på tlf. 22220426 eller på ovenstående mail.
Arbejdssted: La Cours Vej 6, 7430 Ikast
Vi glæder os til at høre fra dig!