A description of the image

Salgselev til ICHI

Kunne du tænke dig en elevplads i en stor international virksomhed? Synes du, at salg og kundeservice er to spændende områder, som du gerne vil blive dygtig inden for?

Vi søger en salgselev til kontoret i Vejle til ICHI og kan tilbyde gode rammer og et veltilrettelagt forløb for din uddannelse med oplæring af og samarbejde med dygtige kolleger.

Du vil primært være beskæftiget i vores afdeling for salg og vil blive en del af en uformel organisation med plads til smil, hvor samarbejdet med kollegaer på tværs af organisationen prioriteres.

VI FORVENTER, AT DU:

  • Har bestået HG2, HHX eller tilsvarende. Er ambitiøs og arbejder hårdt for at nå de bedste resultater.

  • Er engageret og interesseret i at lære nyt.

  • Er fleksibel, udadvendt og serviceminded.

  • Har gode samarbejdsevner, men også i stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.

  • Har et højt energiniveau og kan lide at der sker noget.

  • Arbejder omhyggeligt og struktureret.

  • Taler, skriver og forstår dansk og engelsk. Tysk er en fordel, men ikke et krav.

VI TILBYDER:

  • En uddannelse i en spændende virksomhed.

  • Gode arbejdsforhold og kolleger i en travl organisation.

  • Personalegoder.

DU KOMMER TIL AT ARBEJDE MED:

  • Telefonsalg.

  • Klargøring af kollektion og salgsmateriale inden salgsstart.

  • Generel salgssupport.

  • At assistere øvrige medarbejdere i salgsafdelingen i det daglige, ved salgsmøder, ved messer etc.

  • Ordreindtastning og ordreopfølgning.

  • Spændende og krævende arbejdsopgaver, som løbende vil udvikle dine færdigheder.

  • Ansvar og håndtering af fotoprøver.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Sophia Lykke Grønning+45 79 43 30 17

Ansøgningsfrist: 02.06.2026. Vi behandler dog ansøgningerne løbende og du bedes derfor sende din ansøgning snarest muligt til jobvejle@dkcompany.com mærket ”ICHI salgselev”.

Arbejdssted: Vejle

Tiltrædelse: Hurtigst muligt