
Vil du kickstarte din karriere inden for administration og økonomi, i en international virksomhed, hvor du får ansvar fra dag ét? Drømmer du om at arbejde med Key Account-kunder, specialprocesser og komplekse økonomiske workflows? Så er dette elevpladsen for dig.
Som Administrationselev i vores Finance Key Account-team bliver du en del af vores Accounts Department, hvor data, systemer og kundeansvar går hånd i hånd. Du får indblik i hele værdikæden og lærer, hvordan vi arbejder med store internationale kunder, konsignation og specialaftaler.
Her får du en hverdag, hvor tal, systemer og struktur fylder – men hvor der også er højt til loftet, stærkt fællesskab og plads til både læring og grin.
Hvem er du?
Vi leder efter en elev, der har lyst til at arbejde med administrative-og økonomi opgaver – og som motiveres af at skabe struktur og løse opgaver, der kræver både præcision og ansvar. Du:
Har bestået eller forventer at bestå HHX, EUX Business eller STX/HTX/HF med suppleret 5-ugers EUS grundforløb.
Er stærk i dansk og engelsk.
Er nysgerrig, initiativrig og har lyst til at lære.
Trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt – men værdsætter også teamwork.
Har flair for tal, systemer og processer.
Har god IT-forståelse og arbejder rutineret i MS Office – især Excel.
Har et positivt mindset og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder dig
En elevplads, hvor du ikke “bare” er elev – men en vigtig del af vores Finance Key Account-team. Du får:
En kontoruddannelse i en stor international virksomhed, hvor tingene aldrig står stille.
Et spændende job i vores Accounts Department, hvor du bliver en del af et mindre team, der håndterer alle Key Account-kunder.
Din egen kundeportefølje med ansvar, sparring og faglig opbygning.
Varierede opgaver, der giver dig et solidt fundament inden for økonomi og kundeadministration.
Et tæt samarbejde med kollegaer inden for salg, lager, IT og økonomi – både i Danmark og udlandet.
Deltagelse i vores interne elevprogram med andre elever på tværs af DK Company.
Et dynamisk og hjælpsomt arbejdsmiljø med kollegaer, der elsker at dele viden.
Gode personaleforhold og benefits.
Dine opgaver
Du kommer til at arbejde med både administrative opgaver og økonomiopgaver – med fokus på Key Account-kunder. Du vil bl.a.:
Oprette og vedligeholde kunder, inkl. konsignation og specialaftaler.
Arbejde i systemer som Navision og Power BI.
Lave kreditering, fakturering og bogføring.
Håndtere samhandels- og kontraktbetingelser.
EDI opsætning.
Udføre kreditstyring.
Yde kundesupport via telefon og mail.
Rykke kunder skriftligt og telefonisk.
Udligning og afregning.
Samarbejde tæt med salgsteam, Key Account, lager, IT og Finance.
Løse diverse ad hoc-opgaver.
Rejse 1–2 gange årligt til vores kontor i København.
Ansøgning
Har annoncen vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning på mail: att.: Administrationselev – Finance Key Account
Ansøgningsfrist: 15. Maj 2026. Vi afholder løbende samtaler og stillingen besættes hurtigst mulig, men vi venter gerne på den rigtige person til jobbet.
Opstart efter aftale, men senest den 1. September 2026
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamlead Mette Vestergren Andersen på +45 89 87 22 20